|
www.freeliners.dk er et helt nyt koncept inden for linedance. Idéen opstod fordi vi tit og ofte diskuterede under hvilket navn, vi skulle tilmelde os til arrangementer og lign. for, at komme til at sidde sammen. Mange er medlem af mere end én linedanceclub – og det kan i sig selv skabe forvirring omkring eventuelle tilhørsforhold. Dét vi manglede var: Et fælles navn! www..freeliners.dk er altså en sammenslutning af glade dansere fra hele Danmark, som af meget forskellige grunde ikke ønsker, at være ”bundet” til én bestemt linedance club. Vi danser fordi vi elsker det! – og vi nyder hinandens selskab ude til forskellige arrangementer i det meste af landet. For nogles vedkommende også til træning. Vi har folk blandt os, der ikke selv danser, men som nyder sammenholdet og stemningen til linedance-, countryfester og lign. De er selvfølgeligt ikke medlem af nogen klub, men har her chancen for et helt uforpligtende ”tilhørssted”. www.freeliners.dk er derfor hverken en klub eller en forening. Vi har ingen medlemslister, bestyrelse eller kontingent. men vi er et Team www.freeliners.dk målsætning er: - At være vært ved linedancearrangementer med forskellig geografisk placering. - At synliggøre ”ukendte” instruktører. - At formidle kontakt mellem linedansere - på tværs af landsdele og klubber. - At bringe frihed og glæde i linedance. - At skabe en hjemmeside, hvor du kan finde links til ALT, hvad du har brug for som linedancer.
|
||